Kurser til krisetider

For dig som vil hjælpe din virksomhed under og efter corona.

 

I tider med krise, brat opbremsning i salget eller andre udfordringer, kan der også opstå nye muligheder. Muligheder for at udvikle sine produkter, optimere sine værdikæder (interne samarbejder, eksterne leverandørsamarbejder osv.) eller søge mod nye markeder.

For at gøre dette, kan der være brug for ny viden, der danner en god baggrund for at gøre noget andet eller gøre noget nyt. Skal man vælge noget nyt til, eller skal man vælge noget fra.

For hvordan skal man vurdere mulighederne eller finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man ikke kender alle mulighederne? Og hvordan skal man få tingene til at ske, når man så har besluttet sig for, hvad man skal gøre.

Det er svært.

Derfor har vi sammensat 2 af vores bedste værkstøjsfag i denne særlige ”corona-pakke”

 

Målgruppen for denne ”corona-pakke” er dig, der:

 

  • Er medarbejder, teamleder, funktionsleder, projektleder eller lign.
  • Har 0 – 7 års arbejdserfaring
  • Ikke tidligere har taget en uddannelse inden for økonomi eller organisationsteori
  • Har lyst til at bruge det du lærer hos os den ene dag, på jobbet den anden dag
  • Gerne vil hjælpe din virksomhed eller organisation med at komme ud af corona-krisen.

Hvad indeholder "corona-pakken"?

Vi har udvalgt kurset ”Erhvervsøkonomi og forretningsforståelse”, da det udvider din viden og din værkstøjskasse med relevante og konkrete redskaber til at analysere den nuværende forretning (produkter, priser, kunder, markeder) samt give dig forskellig indsigt i relevante sammenligningsmodeller, som kan hjælpe med til at træffe de rette beslutninger.

Når beslutningerne så er truffet, så skal de implementeres. Er din organisation på mere end et par personer, så kan det godt blive den næste udfordring. Er din organisation større med flere afdelinger og enheder, så kan det blive rigtig svært. Derfor har vi udvalgt kurset ”Organisering i teori og praksis”.

Her får du en lynhurtig introduktion til at forså, hvorfor en virksomhed eller organisation fungerer som den gør. Bagefter klædes du på til at forstå, hvad der fungerer i forskellige typer af organisationer, og hvad der muligvis ikke gør. Endelig får du inspiration til, hvordan forskellige ledelsesstile fungerer og kan bruges til at sikre implementering af jeres beslutninger.

Kort sagt, denne pakke kan inspirere og give en bedre ballast til at komme igennem corona-krisen.

Læs om de anbefalede kurser her

Start din nye karriere her

Ansøgningsfristen til til studieåret 2020/2021 er den 17. juni 2020